CEPOS

Mød Tom Palmer fra CATO institute hos CEPOS

Mandag den 6. september klokken 17.00 inviterer CEPOS til foredrag med den libertarianske, amerikanske tænker, Tom Palmer.

Foredraget, der har titlen “From Communism and Jihadism to Liberalism: Is It Possible?”, afholdes på engelsk.

Tom Palmer vil i foredraget fortælle om hans erfaringer med at udbrede friheden globalt i en verden med forskellige traditioner og historiske forudsætninger.

Tom Palmer er senior fellow ved den amerikanske tænketank CATO og vicedirektør for de internationale aktiviteter i Atlas Economic Research Foundation. Han er endvidere generaldirektør i the Atlas Global Initiative for Free Trade, Peace, and Prosperity og har en doktorgrad i politologi fra Oxford Universitet.

Siden slutningen af 1980’erne og op gennem 1990’erne har Palmer været aktiv for at udbrede kendskabet til frihed og værdien af frie markeder i det tidligere Østeuropa og Sovjetunionen. Siden 2000 har Palmer engageret sig i at understøtte frihedsinitiativer i den arabiske verden og i Mellemøsten. Det har han bl.a. gjort ved at få oversat og udgivet bøger om frihed på arabisk. Palmer har dertil oprettet flere arabisk-sprogede websites, der mangfoldiggør artikler, studier og analyser om frihed, hvoraf en del er blevet trykt i førende aviser i regionen.

Efter foredraget signerer Tom Palmer sin seneste bog “Realizing Freedom – Libertarian Theory, History and Practice,” Bogen kan købes hos CEPOS for 150,- kr. i forbindelse med arrangementet.

Dato: Den 6. september 2010
Tid: Klokken 17.00
Sted: CEPOS’ lokaler, Landgreven 3, 3. sal. 1301 København K (nær Kgs. Nytorv)

Bemærk venligst, at foredraget afholdes på engelsk.

 
Ticket Head Quarters is powered by Inventit